8 præmierede projekter til Icopal Prisen 2015
Ud af de 71 projekter, der deltog i dette års Icopal Pris, havde dommerne valgt at præmiere 8 til den hædersfulde pris. De præmierede projekter ses nedenfor.
Vinder Icopal Prisen 2015
|
|
A Common Fluent Ground
Trine Elisabeth Storck-Thy,
Kunstakademiets Arkitektskole
Dommerne om projektet:
Dommerkomiteen finder, at projektet på fornemmeste vis håndterer et stort, komplekst og vigtigt emne. Det formår på overbevisende måde at spænde projektet ud gennem mange skalatrin og virker troværdigt med en på samme tid visionær og pragmatisk tilgang. Forslaget sætter samtidig fokus på arkitektens rolle som både samfundstænker og formgiver.
Læs mere i udstillingskataloget.
|
 |
2. præmie
|
|
Nordisk Terroir – en vingård på Frederiksdal Gods
Christian Sally Jung Jensen
Arkitektskolen Aarhus
Dommerne om projektet:
Dommerkomiteen giver projektet 2. præmie for dets arbejde med at artikulere tagformen i materialer og rum, der med et nyt udtryk og egen identitet respekterer den eksisterende bygningskultur.
Læs mere i udstillingskataloget.
|
|
2. præmie
|
|
Identificering af Bricolage; et Cinematek
Maria-Therese Grant
Arkitektskolen Aarhus
Dommerne om projektet:
Dommerkomiteen giver projektet 2. præmie for et solidt og gennemtegnet bud på et projekt med et karakteristisk tag – et tag der vil noget – der både skaber rum og markerer byggeriet i en bymæssig sammenhæng.
Læs mere i udstillingskataloget.
|
 |
3. præmie
|
|
Spirets forvandling – et nyt bygværk på Vor Frue Kirke
Lasse Gam Folke,
Kunstakademiets Arkitektskole
Dommerne om projektet:
Projektet tildeles 3. præmien for sin vilje til at gå i dialog med sin historiske kontekst uden at forfalde til nostalgi. Således formår det på radikal vis at tilføje Vor Frue Kirke et nyt kapitel i en lang historisk udvikling. Dette er betydningsfuldt i diskussionen af vores fælles kulturarv og dennes bevarelse.
Læs mere i udstillingskataloget.
|
|
Hædrende omtale
|
|
I det Fjerne
Søren Kryger Aagaard,
Kunstakademiets Arkitektskole
Dommerne om projektet:
Hædrende omtale gives for sin vision om at samle og anskueliggøre vores digitale datamængde i et landskabeligt tag, der illustrerer den digitale informations utilgængelighed. Den massive betonstruktur bliver et monument for skyen og skaber en interessant spænding mellem det håndgribelige og det ufattelige.
Læs mere i udstillingskataloget.
|
 |
Health Cluster
Lea Olsson
Kunstakademiets Arkitektskole
Dommerne om projektet:
Projektet får hædrende omtale for sit inspirerende udgangspunkt og sin klarsynede evne til konstant at arbejde i en vekselvirkning mellem krop, arkitektur og samfund.
Læs mere i udstillingskataloget.
|
 |
|
|
Brottsportalen
John Philip Edstrand
Kunstakademiets Arkitektskole
Dommerne om projektet:
Projektet opnår en hædrende omtale for sin træfsikre komposition og sin stemningsfyldte
evne til at sammenføre to slående tilstande i en og samme krop.
Læs mere i udstillingskataloget.
|
 |
|
|
Nyt Diakonisse Forum
Alexander Guldager Kongshaug
Kunstakademiets Arkitektskole
Dommerne om projektet:
Projektet får hædrende omtale for sin på én gang lette poetiske fremstilling af et tekstiltag og samtidige lyst til at gå nærmere ind og undersøge den mere tekniske del af taget i nogle fine snit.
Læs mere i udstillingskataloget.
|
 |
|
|