7. Prøvningsmetoder og datablade

7.1 Prøvningsmetoder for færdigvarer


Prøvning af færdigvarer udføres først og fremmest for at sikre, at produktet svarer til produkter, der tidligere er anvendt med gode anvendelsesmæssige erfaringer. Prøvningsmetoderne søger normalt at efterligne reelt forekommende påvirkninger, men kun i de færreste tilfælde kendes de ydre påvirkninger så godt, at prøvningen svarer fuldstændigt hertil. Derfor har sammenligning af prøvningsresultater for forskellige materialegrupper kun begrænset værdi.

Banevarer


Trækstyrke og brudforlængelse

Normeret som EN 12311-1.
Af det aktuelle materiale skæres, henholdsvis i længde- og tværretning, strimler af normalt 50 mm bredde, der spændes fast med klemmer i et trækprøveapparat. Under prøvningen trækkes klemmerne fra hinanden med en fastlagt hastighed, og samtidig registreres kraften.
Den højeste kraft under prøvningen er trækstyrken. Den dertil svarende afstandsforøgelse mellem klemmerne i % er brudforlængelsen.

Sømrivestyrke

Normeret som EN 12310-1.
Af det aktuelle materiale skæres prøver i længde- og tværretning af normalt 50 mm bredde. Prøven anbringes mellem armene på en metalbøjle, og et 2,5 mm søm trykkes gennem huller i bøjlen og gennem prøven. Det hele monteres i et trækstyrkeapparat, og der trækkes under samtidig registrering af kraften.
Sømrivestyrken er den største kraft aflæst under prøvningen.

 

Kuldefleksibilitet (kuldeknæk)

Normeret som EN 1109.
Prøver, 50 mm brede, køles i fryseskab eller kølebad og bøjes med en hastighed på 360 mm/min. 180° omkring en cylinder eller plade med halvrund forkant med fastlagt diameter. Ved at gentage prøvningen ved stadig lavere temperaturer findes den laveste temperatur, hvor materialet kan bøjes uden at danne revner. Denne temperatur er udtryk for produktets kulderesistens.

Peelstyrke

Normeret som EN 12316-1.
Det aktuelle materiale svejses sammen (dog undlades et område på ca. 5 cm). Derefter skæres det i 50 mm brede strimler.
Det område, der ikke er sammensvejset, spændes op i et trækstyrkeapparat. Prøven trækkes fra hinanden med en fastlagt hastighed, og kraften registreres.
Peelstyrken er den gennemsnitlige kraft, dog tages målingerne fra den første og sidste 1/4 fra.

Dimensionsstabilitet

Normeret som EN 1107-1.
Prøver a 50 x 300 mm påsættes alufolie i begge ender. Med fast passer markeres en kendt afstand.
Prøver lægges i varmeskab ved 80 °C i 24 timer. Prøver markeres igen med fast passer og ændring i længden opmåles. Ændringen beregnes i % = dimensionsstabilitet.
Dimensionsstabilitet er udtryk for produktets tendens til krympning.

Varmestabilitet

Normeret som EN 1110.
Prøver a 50 x 100 mm hænges i varmeskab i 2 timer. Afkøles og længde af prøven måles. Gentages med 5 °C interval til den højeste temperatur er fundet, hvor der hverken observeres faldende dråber i varmeskabet, eller prøvens længde ikke er øget med mere end 2 mm.  
Denne temperatur er udtryk for produktets varmeresistens.

Skifervedhæftning

Normeret som EN 12039.
Skifermængden bestemmes på 100 x 100 mm prøve.
Prøver a 50 x 340 mm støvsuges og vejes. Oversiden børstes 50 cyklusser med standard børste. Støvsuges og vejes igen. Skiferfrafaldet omregnes og beregnes i % af udgangsprøvens skifermængde.
Skifervedhæftningen angiver i %, hvor stor en andel af skiferen der sidder fast.

“Flydende produkter”

Densitet

Normeret som EN ISO 2811.
Densiteten, angivet i g/m³, er forholdet mellem vægten af produktet og det rumfang, det fylder ved en bestemt temperatur.
For et flydende produkt, der er tungere end vand, bestemmes rumfanget ved hjælp af et pyknometer med kendt rumfang. Produktets rumfang bestemmes ved, hvor meget vand produktet med kendt vægt fortrænger i pyknometeret ved 25 °C.  Væsker lettere end vand måles med aerometer ved kendt temperatur. Densiteten kan aflæses på aerometeret.

Viskositet SV

Normeret som SV 40.2-89.
For flydende produkter prøves, hvor tyktflydende produktet er, ved måling af viskositeten. Ved denne måling dyppes en roterende skive i en beholder med prøven, og den kraft, der skal til at dreje skiven rundt, måles. Det anvendte omdrejningstal og skivestørrelsen er afhængig af, hvor tyktflydende væsken er. Ud fra skivestørrelse og rotationshastighed regnes den målte kraft om til viskositet i cP (Vand har ca. 1 cP).



 Flammepunkt

Normeret som EN /ISO 3679.
Flammepunktet for flydende produkter prøves ved at fylde produktet i en beholder, der har en åbning forsynet med låg. Prøven opvarmes, og for hver °C åbnes låget, og en flamme holdes til. Prøvens temperatur, når dampene i beholderen kan antændes, kaldes flammepunktet.




Tørretid

Normeret som SV 40.3-89.
Ved et produkts tørretid menes den tid, det tager, før man ved en
normal påsmurt lagtykkelse kan berøre en prøve med en let berøring,
uden at prøven smitter af. Prøvningen udføres ved stuetemperatur og
“stillestående” luft.
“Tørretiden” angiver således ikke den tid, det tager, før det påstrøgne
lag er gennemtørt!

Seneste pressenyheder

Icopal vil reducere antallet af byggeskader, der omhandler tag

Læs mere...

To stærke gør det selv-tagpapløsninger fra Icopal: Topsafe og Selvklæber

Læs mere...

Grønt tag fra første dag

Læs mere...

DM i Skills 2018: Lasse Langhave Meisner kåret som Danmarks bedste tagdækker 2018

Læs mere...

Icopal modtager hæder for deltagelse i Årets Byggeri 2017

Læs mere...
Denne hjemmeside anvender cookies i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Når du bevæger dig videre på icopal.dk, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores brug af cookies her.