Den usynlige sikkerhed Tagkonstruktioner af eksempelvis tegl, betontagsten, skifer og bølgeplader er ikke 100 % tætte i sig selv. Det betyder, at der kan trænge vand fra regn og sne gennem den yderste tagdækning og ned i undertaget. På længere sigt kan denne utæthed forårsage store skader i undertagskonstruktionen. Derfor er det utroligt vigtigt at være opmærksom på, at man som husejer, håndværker, tagdækker, eller entreprenør vælger det helt rigtige undertag. Icopal tilbyder undertage til enhver tænkelig konstruktion. Vi har et meget bredt sortiment, som omfatter alt lige fra fritspændende banevarer - til den mest optimale løsning, som er et fast undertag med Icopal tagpap på brædder eller krydsfiner. Vi tilbyder naturligvis også et fuldt tilbehørssortiment, som du kan læse mere om her på hjemmesiden. |