GAF afslutter overtagelsen af Icopal

04-04-2016

Skaber den største producent inden for tagbelægningsindustrien på verdensplan.

GAF_Icopal_logoPARSIPPANY, NJ, USA (4/4/16) - GAF, Nordamerikas største virksomhed inden for tagbelægning, meddelte i dag, at de har afsluttet overtagelsen af Icopal, der er en førende paneuropæisk producent af tagbelægninger og andre vandtætningsprodukter, for ca. 1 milliard euro. Transaktionen er et transformeringsskridt, der giver GAF den ideelle platform for vækst inden for tagbelægning på begge sider af Atlanten.

Jim Schnepper, GAF’s salgsdirektør, bliver adm. direktør for Icopal, GAF’s division i Europa, mens Tom Anderson, GAF’s direktør for planlægning og styring af forsyningskæden, bliver teknisk direktør. GAF og Icopal vil have en samlet medarbejderstab på 6.500 og en omsætning på næsten 4 milliarder dollars i mere end 80 lande.

“GAF og Icopal passer kulturelt set perfekt til hinanden med vores fælles fokus på fremragende produktion, stærk kundeservice og innovation,” sagde Bob Tafaro, adm. direktør for GAF. “Icopal og dets førende brands inden for tagbelægning og vandtætning har en lovende fremtid inden for GAF-familien, og vi ser frem til samarbejdet om skabelse af værdi i verdensklasse for alle vores kunder.”

Moelis & Company fungerede som eneste økonomiske rådgiver for Standard Industries, GAF’s moderselskab, og Sullivan & Cromwell fungerede som juridisk rådgiver i denne transaktion.

Press Contact:
David Silverman, Sr. Manager Business Communication
973-531-2869
dsilverman@gaf.com    

Om GAF

GAF blev grundlagt i 1886 og er den største producent af tagbelægning i Nordamerika med ca. 3.000 medarbejdere og 29 fabrikker. Virksomhedens produkter omfatter en meget bred portefølje af skrånende og kommercielle tagbelægningssystemer, der understøttes af et omfattende nationalt netværk af fabrikscertificerede entreprenører. Du kan finde flere oplysninger om GAF på hjemmesiden www.gaf.com.


Seneste pressenyheder

GAF afslutter overtagelsen af Icopal

Læs mere...

Nye vindspærrer til det nordiske klima

Læs mere...

Nye tage til nye tider

Læs mere...

Glasrækværk til havens herligheder

Læs mere...
Denne hjemmeside anvender cookies. Når du bevæger dig videre på icopal.dk, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores brug af cookies her.