Har du spørgsmål? Så har vi svar

 Tagpap og Shingles

 Hvordan finder jeg taghældningen?

 Hvad er forskellen på Icopal 400- og 500- tagpapper?

 Hvad er ”Klasse T-tagdækning”?

 Hvilken retning skal tagpappen vende?

 Hvilke forskellige farver findes der med Icopal Tagpap?

 Kan man lægge græstørv ovenpå tagpap?

 Hvor lang er levetiden på tagpap?  

 Hvordan skal man vedligeholde et tagpaptag?

 Hvordan fjerner jeg begroninger fra mit tagpaptag?

 Hvordan tætner jeg mit utætte tagpaptag?

 Skal man smøre et tagpaptag jævnligt?

 Hvad er minimum taghældning for Shingles?

 Skal folien på bagsiden af Shingles-stykket fjernes?

 Hvor mange søm skal jeg bruge når Shingles monteres?

 

 Decra

 Hvordan ser man forskel på en y-rygning start og slut?

 Kan et Decra tag ruste?

 Skal sideoverlæg på et Decratag være forskudte?

 Sådan spuler du med en højtryksrenser på et Decra tag.

 Sådan går du på Decra taget

 Hvordan fjerner jeg alger fra mit Decra tag?

 Hvordan reparerer jeg småskader på mit Decra tag?

 Hvordan fjerner man mørtel fra Decra?

 Kan man lade det gamle tag ligge i forbindelse med et nyt Decra tag


 Damp-, fugt-, radon- og fugtspærrer

 Hvor langt inde i isoleringen må dampspærren ligge?

 Hvordan laves samlinger når jeg monterer dampspærren?

 Hvor meget overlæg skal der være og hvad skal jeg evt. klæbe det sammen med?

 Hvordan skal dampspærren vende?

 Er der en for- og bagside på Hygrodioden?

 Hvordan laves samlinger når jeg monterer PF Murpap eller Murfolie?

 Hvordan skal vindspærren vende?

 

 Fastlock

 Hvad er den maksimale spændvidde for FASTLOCK-plader?

 Kan jeg få FASTLOCK-plader i specialmål?

 Kan jeg gå på mit FASTLOCK Uni tag?

 Hvad er minimumshældningen for FASTLOCK plader?

 Må jeg lægge isolering op under mine FASTLOCK plader?

 Kan jeg sikre FASTLOCK mit FASTLOCK Uni tag ekstra mod storm?

 Hvordan undgås, at der bliver meget varmt i min FASTLOCK Multi udestue?

 Hvordan rengør jeg mit FASTLOCK tag?

 Jeg har et gammelt FASTLOCK tag fra 1990. Kan jeg skifte eller lappe en plade?

 Vi fik for et par år siden et FASTLOCK Uni tag. I starten kom der nogle kraftige knirkelyde fra taget. Hvad skyldes det, og kan det forebygges?

 

 Tagrender

 Kan man få lavet specielle dele til ICOPAL tagrender?

 Hvor stor skal afstanden mellem rendejern/konsoljern være?

 Kan jeg montere ICOPAL Tagrender i plast i mine eksisterende rendejern?

 Hvor stort skal faldet være i tagrenden?

 

 Undertag

 Hvor mange Monarfol-fjedre skal man montere?

 Kan jeg montere undertag på tværs af spærene?

 Hvilken klæbemasse skal der benyttes til undertaget?

 Hvilken type afstandslister skal der anvendes?

 Hvilken type ventilationsstuds skal jeg bruge til undertaget?

 Hvilken vej skal undertaget vende?

Tagpap og Shingles

 

Hvordan ved jeg hvad taghældningen er?

Taghældningen oplyses ofte i et forholdstal (f.eks. 1:5) eller som et gradtal. Følgende diagram viser sammenhængen mellem forholdstal, fald i cm/m samt gradtal:

 

Hældning

Fald i cm/m

Grader

1:1

100,0

45,0o

1:2

50,0

26,6o

1:3

33,3

18,4o

1:4

25,0

14,0o

1:5

20,0

11,3o

1:10

10,0

5,7o

1:20

5,0

2,9o

1:40

2,5

1,4o

1:100

1,0

0,6o

 

Bemærk: Bygningsreglementet foreskriver, at taghældningen på et nyt tag mindst skal være 1:40

 

Tilbage til top

 

Hvad er forskellen på Icopal 400- og 500- tagpapper?

500-produkterne er såkaldte høj-polymerbare tagpapper (= tilsat en større mængde syntetisk gummi) med særligt elastiske egenskaber og længere holdbarhed. Der er 15 års produktgaranti på produkter i 500-serien. Løsninger med 500-produkterne giver mulighed for en 15 års PLUS-garanti. Se www.plusgaranti.dk.

Icopal 400-serien er ikke så elastisk og har en kortere levetid end en tilsvarende 500-løsning. 400-serien kan med fordel bruges til mindre krævende opgaver. Der er desuden 10 års produktgaranti på 400-serien.

Tilbage til top

 

Hvad er ”Klasse T tagdækning”?

Klasse T tagdækning er det tidligere udtryk for en brandgodkendt tagløsning. I dag er betegnelsen Broof (t2). Selve godkendelsen sker på baggrund af en såkaldt flyvebrandtest.

 

Tilbage til top

 

Hvilken retning skal tagpappen vende?

På bræddeunderlag skal første lag tagpap oplægges parallelt med brædderne. Ved øvrige konstruktioner skal tagpappen ligge i samme retning som faldet.

 

Tilbage til top

 

Hvilke forskellige farver findes der med Icopal Tagpap?  

Top 500 og Mono 550 fås i lys grå, sort og kulsort.

Top 400 P fås som standard i lys grå, sort, grøn og teglrød.

Til større projekter kan andre farver leveres efter bestilling.

 

Tilbage til top

 

Kan man lægge græstørv ovenpå tagpap?

Man kan ikke lægge jord oven på almindelig tagpap. Det kræver et specielt produkt, der er rodfast – Membrane 507 P, som skal lægges i 2 lag. Anvendes specielle vækstmåtter i stedet for jord (kun til mos/sedum beplantning) kan der anvendes almindelig tagpap.

Se specialbrochure.

 

Tilbage til top

 

Hvor lang er levetiden på tagpap?

Det afhænger af en lang række forhold som f.eks.

  • Tagpappens kvalitet

  • Taghældning

  • Underlaget

  • Kvaliteten af pålægningen

Et tag med to lag Icopal tagpap i 500-serien kan normalt påregnes at have en levetid på 40-50 år. 

 

Tilbage til top

 

Hvordan skal man vedligeholde et tagpaptag?

Taget bør minimum 2 gange årligt besigtiges. Blade og andet snavs fjernes med en gadekost. Eventuelle skarpe genstande fjernes. Tagbrønde og bladfang renses. Ovenlyskupler bør vaskes med almindeligt sæbevand. 

 

Tilbage til top

 

Hvordan fjerner jeg begroninger fra mit tagpaptag?

Alger

Alger er der ingen grund til at gøre noget ved. De skader ikke taget.

Hvis man på et hældningstag synes, at taget er blevet grimt med disse grønne belægninger/alger, kan man behandle taget med såkaldt belægningsrens, som kan købes i de fleste tømmerhandlere og byggemarkeder. Rodalon er også et middel, som er meget effektivt. Man påfører midlet med havesprøjte en dag med tørt vejr, og lader regnen fjerne resten. En spuling med f.eks. højtryksrenser er også mulig, men skal udføres med stor forsigtighed for ikke at skade bestrøningen.

Mos, lav og anden begroning

Ligger taget i et område hvor der er gode vækstbetingelser for begroninger på taget, kan der over en årrække opstå så store begroninger, at de risikerer at forringe tagets holdbarhed. Det kan derfor anbefales, at foretage en løbende vurdering af begroningens omfang. Dette gøres enklest i forbindelse med den årlige besigtigelse af taget. Begroningen kan enten fjernes ved fejning med en stiv tagkost, eventuelt, i sværere tilfælde, suppleret med en behandling med belægningsrens (se under ’Alger’).

 

Tilbage til top

 

Hvordan tætner jeg mit utætte tagpaptag?

Man tætner et tagpaptag ved f.eks. at påsvejse tagpapstrimler eller med ICOPAL Tagmasse og Tagvæv.
Se iøvrigt brochuren "Nyt ICOPAL tag, vedligeholdelse og fugtbeskyttelse”.

Tilbage til top

 

Skal man smøre et tagpaptag jævnligt?

Behandling med tagasfalt

Når et tagpaptag er blevet gammelt, måske mere end 15-20 år, kan bestrøningen være forsvundet flere steder. Det er specielt tilfældet med de gamle tage uden fald.
Det kan så være en god livsforlængende behandling at smøre taget med Icopal tagasfalt.
Der skal bruges ½-1 liter pr m2. Man køber en speciel kost med skaft og påfører det en dag, hvor det er let overskyet og mere end 10 gr. C. Taget skal være tørt og rengjort.
Man bør ikke udføre arbejdet i højt solskin, da det så tørrer for hurtigt og vedhæfter for dårligt. Det kan normalt ikke betale sig at drysse nye skifersten på taget. Det er vanskeligt at påføre stenene ensartet og få dem trykket ordentligt fast i den våde masse.
Behandling med tagasfalt bør gentages, når overfladen igen er nedslidt, ofte med 3-5 års mellemrum.

Nyt tag

Hvis der kommer flere utætheder, og det gamle tagpap er nedslidt med revner og utætheder, er det tid at renovere taget.
Med de nye moderne tagpaptyper, som vi anvender i dag, ligger det arbejde langt frem i tiden.

 

Tilbage til top

 

Hvad er minimum taghældning for Shingles?

Minimumshældningen for Shingles er 1:5 (11,3°). Ved hældning op til 1:2 (26,6°) skal der altid lægges et lag Icopal Base som underste lag.

 

Tilbage til top

 

Skal folien på bagsiden af Shinglesstykket fjernes?

Folien på bagsiden skal ikke fjernes, undtagen for type S og K i kulsort. Plastfolien på ryg- og fodplader skal fjernes. Dette gælder alle typer Shingles.

 

Tilbage til top

 

Hvor mange søm skal jeg bruge når Shingles monteres?

Der bruges 4 søm pr. shinglesstykke (28 søm/m2)

 

Tilbage til top

Damp-, fugt-, radon- og fugtspærrer

 

Hvor langt inde i isoleringen må dampspærren ligge?

For at undgå gennembrydninger ved elkabler og lign. kan det anbefales at montere dampspærren bag 45 x 45 mm regler mm. inde i isoleringen (max. 1/3 inde).

 

Tilbage til top

 

Hvordan laves samlinger når jeg monterer dampspærren?

Ifølge de nye tæthedskrav, skal alle samlinger tapes, idet en klemt samling ikke forbliver tæt.

 

Tilbage til top

 

Hvor meget overlæg skal der være og hvad skal jeg evt. klæbe det sammen med?

 

Produkt

Overlæg

Tape/klæber

Dampspærre

 

 

Pam-O- Flex, Elefanthud, Polykraft, Hygrodiode

50 mm.

Universaltape, varenr. 19880

Reflex

50 mm

Monarfol Butyltape, varenr. 14103

Fugtspærrer

 

 

Murpap

100 mm.

Tagklæber, varenr. 16282

Murfolie

100 mm.

Folieklæber, varenr. 19879

Radonspærre

100 mm.

 

Fastsafe (Base 512 P)

100 mm.

Selvklæbende overlæg & Tagklæber, varenr. 16282

R.M.B. 400

100 mm.

Folieklæber & Monarfol Butyltape, varenr. 19879 & 14103

Vindspærrer

 

 

Thor 6

100 mm.

Tagklæber, varenr. 16282

Dæk-O-Fol

100 mm.

Universaltape, varenr. 19880

Windy

100 mm.

Tagklæber, varenr. 16282

 

Tilbage til top

 

Hvordan skal dampspærren vende?

 

Produkt

anvisning

Hygrodiode

Grå side ind mod rummet.

Polykraft

Blanke side ind mod rummet.

Pam-O-Flex

Ingen betydning.

Elefanthud

Ingen betydning.

Reflex

Blå side ind mod rummet.

 

Tilbage til top

 

Er der en for- og bagside på Hygrodioden?

Ja, på den nye Hygrodiode-kvalitet, der blev introduceret i foråret 2003 skal siden med grå folie vende mod rummet og siden med blå striber skal være i kontakt med mineraluldsisoleringen.

Tilbage til top

 

Hvordan laves samlinger når jeg monterer PF Murpap eller Murfolie?

Det anbefales at alle samlinger klæbes. Til PF Murpap anvendes tagklæber (varenr. 16282. Til Murfolie anvendes Folieklæber (varenr. 19879).

 

Tilbage til top

 

Hvordan skal vindspærren vende?

 

Produkt

anvisning

Dæk-O-Fol

Blank side ud.

Thor 6

Ingen betydning.

Windy

Ingen betydning.

 

 

Tilbage til top

Fastlock

 

Hvad er den maksimale spændvidde for FASTLOCK-plader?

FASTLOCK Uni: 60 cm, FASTLOCK Multi: 120 cm.

 

Tilbage til top

 

Kan jeg få FASTLOCK-plader i specialmål?

Ja, Både FASTLOCK Uni og Multi kan leveres i speciallængder. Meterprisen er den samme som for standard-længderne, men der pålægges et skæretillæg pr. ordre.

Leveringstiden for speciallængder er 2-3 uger. Såfremt det ønskede specialmål er under 6 meter kan man selv tilskære pladerne med en fintandet sav eller et hurtigt roterende skæreværktøj (se arbejdsvejledning).

Tilbage til top

 

Kan jeg gå på mit FASTLOCK Uni tag?

Skal man ud at gå på taget for at komme til at montere eller rengøre, skal der først lægges en træplade på taget, så vægten fordeles.

Tilbage til top


 Hvad er minimumshældningen for FASTLOCK plader?

 FASTLOCK Uni: 10 mm/m, FASTLOCK Multi: 30 mm/m.

 Tilbage til top

 

Må jeg lægge isolering op under mine FASTLOCK plader?

Nej, der bør ikke placeres isoleringsmaterialer under pladerne. Temperaturen bliver for høj og pladernes levetid bliver dermed reduceret.

 

Tilbage til top


Kan jeg sikre FASTLOCK mit FASTLOCK Uni tag ekstra mod
storm?

Man kan sætte to sidebeslag i stedet for ét i hver lægteende. Man kan også indsætte en ekstra lægte imellem de to yderste lægter i den ende, hvor stormen kan tage fat.

Hvis vinden kan tage kraftigt fat fra begge ender, kan sikres med ekstra lægte og fastgørelse i begge ender.

Tilbage til top

 

Hvordan undgås, at der bliver meget varmt i min FASTLOCK Multi udestue?

Der er flere muligheder:

  • Et ventilations- eller et klimaanlæg kan nedbringe temperaturen. Skodder eller andet, der kan sikre den nødvendige lufttilførsel, skal monteres.

  • Solgardiner under loftet og bag facaderne er en dyr løsning med begrænset effekt.  

  • En enkel metode er at behandle med skyggepasta, der også kendes fra drivhuse. Man påfører midlet med pensel om foråret. Det meste vil regne af i løbet af efteråret.

Skyggepasta fås i byggemarkeder og havecentre.

 

Tilbage til top


Hvordan rengør jeg mit FASTLOCK tag?

Pladerne spules med almindeligt sæbevand (fx opvaskemiddel) og spules med vand. Stærkere rengøringsmidler eller kemikalier kan skade pladerne.

Dog kan der bruges et algemiddel (Benzalkoniumklorid) i den foreskrevne koncentration.

Efter 12 timer spules efter med vand. Temperaturen skal være mindst 10 grader.

Tilbage til top

Jeg har et gammelt FASTLOCK tag fra 1990. Kan jeg skifte eller lappe en plade?

  • Man kan ikke umiddelbart erstatte en FASTLOCK Enkel plade i PVC med en af de nye plade i polycarbonat. Profilerne passer ikke sammen og PVC og polycarbonat bør ikke kombineres af hensyn til migreringsproblemer. Man kan dog som nødløsning fjerne den beskadigede PVC plade. Vulsterne på PVC pladen, der berører den nye plade, skal tapes med alu-tape eller metaliseret plasttape. Et FASTLOCK koblingsprofil i aluminium skrues igennem vulsterne med rustfri 60 cm A2 montageskruer med pakning.

  • Et hul i en PVC plade som FASTLOCK Enkel eller FASTLOCK Termo kan lappes i med et stykke PVC plade fra en tømmerhandel. Skær en lap ud så den dækker hullet og lim den på FASTLOCK pladen med PVC-lim (tagrendelim).

Tilbage til top

 

Vi fik for et par år siden et FASTLOCK Uni tag. I starten kom der nogle kraftige knirkelyde fra taget. Hvad skyldes det, og kan det forebygges?

Materialet udvider sig i varme og trækker sig sammen ved temperaturfald. Derfor kan man komme ud for knirkelyde fx en varm sommerdag med sol på taget.

Går der en sky for solen, falder temperaturen, og der kan komme en knirkende lyd eller en høj lyd fra vulstsamlingen.

Det kan forebygges ved at anvende topclips i stedet for lægtebeslag hvis pladerne er oppe på 5 eller 6 meter eller mere.

 

Tilbage til top

Tagrender

 

Kan man få lavet specielle dele til ICOPAL tagrender?

Ja, vores værksted fremstiller specialtilbehør, så stort set enhver opgave kan løses.

Leveringstiden for specialfittings er ca. 2 uger.

 

Tilbage til top

 

Hvor stor skal afstanden mellem rendejern/konsoljern være?

De skal monteres med en max. afstand på 60 cm for plast-tagrender og max. 90 cm for Aluzink tagrender.

 

Tilbage til top

 

Kan jeg montere ICOPAL Tagrender i plast i mine eksisterende rendejern?

Ja, de gamle rendejern klippes af foroven og forsynes med en forkant-clips på rendejernet

 

Tilbage til top

 

Hvor stort skal faldet være i tagrenden?

Faldet skal være mindst 2 mm pr. meter mod nedløbet. I den ”korte” ende af tagrenden i forhold til nedløbet, bør renden tvinges op ved hjælp af det, eller de yderste rendejern. Regnvandet skal kunne løbe uhindret til nedløbet.

 

Tilbage til top

Undertag

 

Hvor mange Monarfol-fjedre skal man montere?

Det tilrådes at montere en fjeder for hver 3. lægte (dvs. ca. 1 stk/m2).

 

Tilbage til top

 

Kan jeg montere undertag på tværs af spærene?

Ja, så længe man har en taghældning over 25 grader. Det anbefales desuden at montere en clips i alle overlæg, både for at holde banerne sammen og for at holde et overlæg på 15 cm.

 

 

Tilbage til top


 Hvilken klæbemasse skal der benyttes til undertaget?

  Følgende klæbemasser er velegnede til ICOPAL-undertage:

 

UNDERTAG

MATERIALE

KLÆBEMASSE

ICOPAL Basepap

Bitumen

ICOPAL Tagklæber

ICOPAL Fastsafe

Bitumen

ICOPAL Tagklæber

Icoboard

Bitumen

ICOPAL Tagklæber

Monarperm 800

Overside: Diffusionsåben plastfilm

Underside: Kunststoffilt

ICOPAL Tagklæber

Monarperm 1000

 

Overside: Sort kunststoffilt

Underside: Kunststoffilt

ICOPAL Tagklæber

Tectile

Overside: Vandafvisende plastfilm

Underside: Kunststoffilt

ICOPAL Tagklæber

Tectile Metal

Kunststoffilm kombineret med vandafvisende plastfilm.

Butylfugemasse* eller Monarfol Tape

Monarfol 250 & 500

Polyethylenfolie

Butylfugemasse* eller Monarfol Tape

* Butylfugemasse kan være ICOPAL Fugemasse i 0,32 liters patroner, ICOPAL Butyltape og Monarfol Tagfodstape (dobbeltklæbende tape).

Tilbage til top

 Hvilken type afstandslister skal der anvendes?

 Der skal anvendes min. 25 mm trykimprægnerede afstandslister. (til falstagsten anvendes
 min. 34 mm afstandslister). Listerne fastgøres med galvaniserede søm pr. 300 mm.

Tilbage til top

 Hvilken type ventilationsstuds skal jeg bruge til undertaget?

 Følgende ventilationsstudse kan benyttes til de forskellige ICOPAL undertage:

UNDERTAG

VENTILATIONSSTUDS

ICOPAL Basepap og Fastsafe (Base 512 P

  1. Ventilationshætte (klipfisk type 2)

  2. Icostuds (klæbes med Topsafe klæber)

  3. Monarfol ventilationsstuds med dæksel (husk at klippe    nettet i siderne op før dæksel monteres)

Icoboard

  1. Icostuds (klæbes med Topsafe klæber)

  2. Monarfol ventilationsstuds med dæksel

Monarperm 800 & 1000

Undertaget er diffusionsåbent. Der kan være tilfælde hvor der skal monteres studse (ved ikke-udnyttede tagrum). Her anvendes Icostudse (klæbes med Topsafe klæber)

Tectile

Icostuds (klæbes med Topsafe klæber)

Monarfol 500 & 250

Monarfol ventilationsstuds med dæksel

Tilbage til top

 
 Hvilken vej skal undertaget vende?

UNDERTAG

ANVISNING

ICOPAL Basepap

Sandbestrøget side op

Fastsafe (Base 512 P)

Filtet side op

Icoboard

Sandbestrøget side op

Monarperm 1000

Filtet side ned

Monarperm 800

Blå side op

Tectile

Filtet side ned

Tectile Metal

Kunststofnet op

Monarfol 500

Mat side op

Monarfol 250

Ingen betydning

Tilbage til top

Decra

Hvordan ser man forskel på en y-rygning start og slut?

På de buede rygninger er der en krave. Y-rygningen er en start hvis kraven er på rygningsdelen.

Tilbage til top

Kan et Decra tag ruste?

Nej - Decra kan ikke ruste ! Så enkelt er svaret. En kraftig galvanisering af pladerne og en effektiv rusthindrende overfladebehandling sikrer effektivt mod rustrisiko i modsætning til en del andre stålpladetage.

Tilbage til top

Skal sideoverlæg på et Decratag være forskudte?

Oplægges pladerne med forskudte sideoverlæg (1-2 ”sten”) undgås risikoen for utætte overlæg i de ovenfor liggende plader.

Tilbage til top

Sådan spuler du med en højtryksrenser på et Decra tag.

Brug maksimalt et tryk på 140 bar. Brug jævne bevægelser frem og tilbage. Spul aldrig mod og op under en vandret samling eller et sideoverlæg. Spul med rent vand. En højtryksrenser kan være farlig, og den stråle er så kraftig, at den kan forårsage kvæstelser. Brug den derfor med omtanke. Hold alle andre udenfor rækkevidde. Brug fodtøj med skridsikre såler og sørg for at stå fast og sikkert. Husk, at unge under 18 år ikke må anvende højtryksrensere med tryk på over 70 bar.

Tilbage til top

Sådan går du på Decra taget

Brug altid gummisko, når du skal gå på taget. Træd kun i bølgedalene og kun hvor der er en understøttende lægte. Er der stejlt, bør du lægge en stige.

Tilbage til top

Hvordan fjerner jeg alger fra mit Decra tag?

Vi anbefaler et middel som f.eks. Rodalon. Rodalon kan påføres med pensel eller sprøjtes på. Sørg for, at tagfladen er mættet, og at hele arealet behandles samtidigt. Tag hensyn til vindretning og de sikkerhedsforanstaltninger, der står angivet på emballagen.

Tilbage til top

Hvordan reparerer jeg småskader på mit Decra tag?

Er der ved et uheld opstået en skade i overfladebelægningen, udbedres den let med Decra reparationssættet. Du pensler først med akryl bindemiddel og strør herefter granulatet på og presser det ned i bindemidlet.

Tilbage til top

Hvordan fjerner man mørtel fra Decra?

Afvaskning af mørtel på Decra tiles kan ske ved at skylle overfladen med en fortyndet saltsyreopløsning, max 5%, lavet udfra en ren saltsyre på 37%. Der kan evt. forsigtigt bruges en blød børste til at afrense med. Derefter en kraftig afskylning med rigeligt rent vand. Der skylles til syren er fuldstændig vasket bort. Der checkes med pH-papir til pH i neutralt område.

Tilbage til top

Kan man lade det gamle tag ligge i forbindelse med et nyt Decra tag

Hvis man har et gammelt tagpaptag, bølgepladetag eller skifertag, er det en god ide, at lade det gamle tag blive liggende. Det er både en økonomisk og teknisk god løsning. Man slipper for ekstra afdækning under, og får et udmærket undertag, som er fugtabsorberende.
Det er en rigtig god ide at lade det gamle tag blive, hvor det altid har været, også selv om det er lavet af asbestplader. Et gammelt tegltag eller betontagsten, skal derimod fjernes.

Tilbage til top